"For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem ethvert faderforhold i Himmel og på jord har sit navn; og jeg beder om, at han efter sin herligheds rigdom vil give jer, at I med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske, at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter, og at I må blive rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Gudsfylde.”
Apostlen bad for menigheden i Efesus, at Gud ville give dem ”efter sin herligheds rigdom vil give jer, at I med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske.” Vi kan alle opnå den åndelige styrke, som omtales her, men hvordan skal vi få den? Vi er måske i mørke, og føler os svage og modløse, og at Gud ikke elsker os. Da må vi ikke give efter for vore følelser, for følelserne har slet ikke noget med sagen at gøre. Vi må tage Guds ord bogstaveligt og Kristi ord, som han udtalte dem.
Hør disse ord af vor frelser: "Enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på en klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen." Vi har alle den forret at bygge på Den evige Klippe. Da vil vi ikke vanære Gud eller fjerne os fra Kristus, hverken i ord eller handling. Der er nogle som gør dette, og Jesus skammer sig ved at kalde dem brødre.
Vi kan komme til vore Frelser i trængslens time, og bede: Jeg er fattig og trængende, og jeg må have din velsignelse. Jeg kommer til dig; for du har fortalt mig at komme. Du har indbudt alle som er trætte, og har tunge byrder at komme til dig, og du har lovet dem hvile. Du har sagt: 'Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.'" Og når han har givet dig hvile, så så skal du ikke såre hans Ånd med mørke og vantro på dig. Tal om troen; men frem for alt: hav daglig fællesskab med Jesus.
Satan vil fortælle dig at du ikke har det bedre end før du tog til Jesus med dine problemer. Men her rejser spørgsmålet sig igen: Hvad har følelser at gøre med det? Herren siger: ”Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.” Vi læser videre: ”Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han” forlader modstræbende? Er det det der står? Nej, nej vil læser det sådan: ”Thi han er rund til at forlade.” Når du stoler helt og fuldt på Guds nåde og tager ham på hans ord, da skal du blot pege på Jesus og gentage hans løfter og fortælle fjenden, hvad Jesus har gjort for dig, når han peger på dine fejl og mangler og fortæller dig, at du ikke er spor bedre nu, end før du søgte Herren, kan du pege hen til Jesus, og gentage hans løfter, og fortælle hvad han har gjort for dig.
Apostlen siger videre: "At Kristus må bo ved troen i jeres hjerter, og at I må blive rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde." Vi tilfredsstilles alt for ofte uden denne guddommelige fylde, der findes indenfor vor rækkevidde. Vi har vænnet os til den opfattelse, at vi kun behøver at have kendskab til sandheden, uden at være i besiddelse af dens helliggørende kraft. Vor tørst slukkes ved at nippe til livets kilde. Vi kommer ikke tilbage igen og igen for at drikke. Men dette er ikke Guds hensigt. Vore sjæle må stadig tørste efter livets vand. Vore hjerter må hele tiden længes inderligt efter fællesskab med ham. Det er hunger og tørst efter retfærdighed, der bringer os et fuldt mål af hans nåde.
Enok "vandrede med Gud", men hvordan opnåede han dette intime forhold? Det skete ved, at han til stadighed nærede tanker om Gud. Ved sin indgang og udgang mediterede han over den guddommelige karakters godhed, fuldkommenhed og herlighed. Medens han var optaget med dette, blev han forvandlet til Herrens herligheds billede. For det er ved beskuelse vi forvandles.
Vi har noget mere at gøre end blot at deltage i gudstjenesterne. Bønner og vidnesbyrd til sociale møder vil ikke besvares, når vi aldrig et ord om Jesus uden for mødehuset. Vi må efterligne Jesu karakter. Vi må gøre hans herlige billede synligt overalt, både i menigheden, i vore hjem eller når vi hygger os sammen med vore naboer. Det kan vi ikke gøre uden at være fyldt med hele hans fylde. Ved at blive bedre kendt med Jesus elsker vi ham for hans godheds og fortræffeligheds skyld og forsøger at tilegne os hans guddommelige karakter, så alle kan se, at vi har været sammen med Jesus og lært af ham.
Det er ved at føre Kristi evangeliums rene principper ind i vort liv at vi ærer og forherliger vor Fader som er i Himmelen. Ved at gøre det, kaster vi det himmelske lys tilbage på den mørke verden omkring os. Syndere tvinges til at bekende, at vi ikke er mørkets, men lysets børn. Hvordan ved de det? Ved de frugter vi bærer Folk kan have deres navne i menighedsprotokollen, men det gør dem ikke til lysets børn. Hvordan skal de vide dette? Ved frugterne vi bærer. Mennesker kan have deres navne i menighedsbogen; men det gør dem ikke til lysets børn. De kan have ærværdige stillinger og modtage menneskers ros; men det gør dem ikke til lysets børn. De kan lukke sig selv ind i klostre, og iklæde dem fromhedens klæder, og dog ikke være lysets børn. Alt dette vil ikke hjælpe dem til at undgå eller overvinde fristelse. Nåden må virke dybt ved at Guds kærlighed bor i hjertet, og denne kærlighed vil komme til udtryk i lydighed.
Den åndelige kraft, der gør os til formidlere af lyset, får vi, når Kristus bor i sjælen. Jo mere lys vi har desto mere kan vi give til andre omkring os. Jo nærmere vi kommer til Jesus Kristus, desto klarere ser vi hans herlighed. Når vi ser ham i hans renhed, forstår vi bedre vore egne karakterbrist. Vi længes efter ham og den fylde, der er i ham, som viser sig i hans himmelske karakters fuldkommenhed. Ved beskuelse forvandles vi til hans billede.
Hvordan var det med vor Frelser? Han repræsenterede sin Fader i alle handlinger i hans liv, og på samme måde forventes det at Guds folk repræsenterer Kristus. Repræsenterer vi han i at bære et kors, i selvfornægtelse, i tålmod og i arbejde for fortabte sjæle? Lad os tænke sobert og oprigtigt om dette. Hvis vi ikke virkelig bedrager os selv, fratager vi så ikke os selv hans nådes rigdomme, på grund af vor vantro?
Vi bør ikke lade al den verdslighed, der er omkring os, kontrollere vor handlinger, men være standhaftige i troen og stærke i Guds ord. Hver dag sår vi en eller anden sæd. Sår vi vantroens sæd, høster vi vantro. Sår vi stolthedens sæd, høster vi stolthed. Sår vi stædighed, høster vi stædighed, "thi hvad et menneske sår det skal han også høste."
Vi ønsker ikke at være dækket med verdens meldug-svamp og slam. Vi skal kun være i denne verden en lille stund. Vi er pilgrimme og fremmede her, og vi er på vej til et bedre land, det himmelske; og vi ønsker at blive bekendt med dette land, som vi går til. Vor samtale bør ikke kun være om verden og verdslige ting; men vore tunger bør oplæres i at tale om den kristnes løn, og vore øjne se det bedre lands herlighed. Det bør være vort daglige arbejde at blive egnede for de boliger, som Jesus er draget bort for at berede os.
Der er noget vi må udrette, selv om vore hjerter er fyldt med hele Guds fylde. Vi må ikke dvæle ved vore fejl og synder. De må aflægges, så vi snarest renser vore hjerter. Når det er gjort, må vi tage troens nøgle for at åbne forrådskammeret med Guds rige velsignelser. Ønsker han at vi skal nære tvivl og mørke? Ønsker han at vi skal være helt uden hans Ånd. Nej slet ikke. Der er en uendelig rigdom at øse af og vi har vor guddommelige Herres løfte: "Det skal ske jer, som I tror!" Vi kan vinde livets krone og en plads ved Guds højre hånd, og høre disse ord, der lyder som den skønneste musik, når vi går ind gennem perleporten: "Vel, du gode og tro tjener.
Basel, Schweiz.