The Signs of the Times d. 30. august 1877

En moders pligter

En kristelig moder kan til en stor grad skaffe sine børn en god konstitution, sund moral og rette anskuelser om livets pligter og ansvar. Tusinder af mødre er i dag uvidende om sundhedens og moralens love og aldeles ligegyldige om sine børns opdragelse. Tusinder bliver ødelagte for levetid og er uden værd for samfundet af mangel på en ret opdragelse i ungdommen. Sygdom forhindrer åndsevnernes uddannelse, så at sjælens talenter slumrer, og verden mister det gode, som de ellers kunde have udrettet. Menneskeheden kunde være bleven velsignet med mangt et liv, som nu spildes til unytte, dersom de havde kendt og adlydt naturens love, hvilket frembringer en sund virksomhed både i sjæl og legeme. Verden taber meget godt, og Gud berøves den ære, som han kunde få ved en ret anvendelse af de unges talenter og kræfter, på grund af forældres uvidenhed.

Mødre er ikke godt kvalificeret til at opdrage og uddanne de unges sind, med mindre de har den gudskundskab så de samvittighedsfuldt kan oplære deres børn til den højeste nytte i dette liv og for det fremtidige evige liv. Under uddannelsen af sine børn, behøver moderen den visdom som Gud alene kan give hende. Hun behøver også sundhed og ledsages af rolige nerver, klar dømmekraft og sund fornuftskraft. Så vil hun få beslutsomhed såvel som venlighed, fasthed så vel som kærlighed, og vil kunne holde vejledningens tøjler med en fast og dog tålmodig hånd. Hun bør opelske den stille værdighed og karakteruafhængighed som er nødvendig i hendes hellige livs-arbejde, og føre hjemmet ordentligt. Verdens sæder og skikker om opdragelse af børn bør ikke få en kristen moder bort fra hendes kurs. Hun bør under ingen omstændigheder ofre sine tanker om det rigtige, fordi hun ser mange mødre opgive deres betænkeligheder ved at stilne deres børns hang til tvivlsomme fornøjelser, lediggang eller en klædestil der går på at fostre forfængelighed og er sundhedsskadelig.

Det er dagens orden i vor tid at nære dårlige ønsker og tilfredsstille de dyriske lidenskaber. Ungdommen er omringet af syndige lysters henrivende skin. Derfor hviler der et stort ansvar på en kristelig moder. Hun kan til en del rette på disse onder ved at opdrage sine børn således, at de vil kaste sin indflydelse på dydens side. Men den moder, som hengiver sig i modens slaveri, spilder sin tid og sine kræfter til unyttigt arbejde og forfængelighed, i stedet for at de skulde have været benyttede til at røgte hendes hellige kald. Hun kan ikke føle, hvilket højt og helligt ansvar, hun har for Gud og mennesker. Satan har opfundet mange slags fristelser for at bortvende mødres sind fra deres allervigtigste gerning. Den moderne klædedragt holder de fleste kvinder i den jammerligste trældom. De studerer modejournalerne med utrættelig flid og arbejder dag ud og dag ind på at skære til, passe til, på stikninger, piber, rynker og fryndser for derved at bære sin forfængelighed til skue. Alt dette koster tid, penge og sindsanstrengelse, men det bringer hverken nytte eller velsignelse i nogen henseende. Sjælskræfterne indskrænkes af mangel på ret dannelse og de fordærves på en jammerlig måde, idet de næsten udelukkede benyttes til at lave klæder for legemet, medens børnene går på fortabelsens vej.

Mange mødre er meget mere bekymrede for sine børns klæder og prydelser, end de er for deres opførsel og den rette vejledning af deres sind. De vil anvende den kostbare tid til at lave piber og stads på sine børns klæder, medens børnene løber på gaden og er udsatte for ugudelige kammeraters indflydelse. Den tid, som burde anvendes til bøn og nyttig samtale med dem og til at have opsyn med deres beskæftigelser og fornøjelser, bliver misbrugt til at pryde deres små klædebon, og således føjes forfængelighed til de fejl, som de har i forvejen. En moder, som sætter pris på Guds velbehag, og som lader sig lede af himmelske principper, tør ikke spilde sin korstbare tid, sin styrke og sine penge til at indrette sine egne og sine børns klæder efter modens fordringer. De mødre, som elsker moden, underviser sine børn hver dag i forfængelighed. De sår en sæd i deres unge hjerter, som hurtig bærer frugt. De vil få en bedrøvelig høst. Hvad et menneske får, dette skal han også høste.

Det er moderens pligt at hele tiden oplære hendes sind og hjerte for de alvorlige pligter der påligger hende, så hun succesrigt imødeser hendes voksende familieomsorg. Hun bør studere enkelthederne i hendes børns temperamenter, og forandre hendes opdragelse af dem, så det passer til de forskellige naturer; derved vil hun kunne forme deres sind i den rette form. Den måde børn ledes normalt på i øjeblikket fører til at deres moralske kraft svækkes. De får lov til at gå ledige, og deres aktive unge sind, søger beskæftigelse, vender sig til onde veje. De lærer ikke selvfornægtelse, og omgående lydighed, derfor vokser de op i selviskhed og ude afstand til at tage et alvorligt livsarbejde. De fleste forældres eksempel er demoraliserende for børnene, som ser naturligt på dem efter et mønster. Hvis forældrene fejes med i den verdslige strøm og følger dets skikke uanset rigtigt eller forkert, tid eller omkostninger, kan der helt sikkert ikke forventes noget bedre af deres børn. Forskiftets og eksemplets lektier som forældre forældrene deres børn, bør føre til at gøre deres karakter skikket til det højere og evige liv. Derved kvalificeres de også til den største nytte i denne verden. Gud har sat os her, ikke for at leve til vor egen fornøjelse, men til at gøre godt, velsigne menneskene, og berede til himlen. Al overtrædelse af moralsk forpligtelse, med den byrde dette fører til, må imødekommes og man må stå til regnskab herfor senere.

En moders tid er især kostbar. Hendes gerning skal prøves på regnskabets dag. Da vil man få at se, at mange af menneskenes fejl og forbrydelser har været en følge af uvidenhed og efterladenhed hos dem, hvis pligt det var at lede de unges fødder på dydens vej. Og man vil finde, at mange, som har velsignet verden med sandhedens, hellighedens og videnskabens lys, erholdt sine moralske og religiøse principper fra en kristelig moders omhyggelige opdragelse.
Mrs. E. G. White, i Healsereformeren