The Signs of the Times d. 9. september 1889

Troens enkelthed.

"Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Matt 7,7-8.

Der er mange, som ikke kender til troens enfoldighed. De anstrenger sig meget for at forstå, hvorledes man kan have tro; og de mener, at man må have en henrivende følelse, en stor, ophøjet glæde, førend man kan have tro. Men dersom de fik, hvad de ønskede, så ville det ikke være noget bevis på, at de havde tro. Hvad er tro? - Det er sim­pelt hen at antage Guds ord. Det er at have tillid til Gud og være vis på, at han vil udføre, hvad han har lovet. Vi kunne udrette meget mere godt, end vi nu gør, dersom vi ville handle i overensstemmelse med de betingelser, som Gud har fremstillet i sit ord, og forlade os uforbeholdent på ham. Det er vantroen, som frembringer den lunkne tilstand i menigheden, hvilken Gud har beskrevet i brevet til Laodikea. Intet er mere væmmeligt for os end lunkent vand; og brugen af dette billede, idet vor tilstand beskrives, viser tydeligt, hvorledes Herren betragter vor mangel på tro og kærlighed og vor ligegyldighed.

Hele Himmelen ser på os; vi er et skuespil for verden og engle og mennesker. Englene forventer, at vi skal udrette meget mere, end vi gør, idet de betragter, hvad Gud har gjort for os. De har med forbavselse set det store offer, som Kristus fuldbragte for at fri os fra syndens trældom og gøre det muligt for os gennem hans retfærdighed at få lov til at sidde på hans trone. Han har bragt Guds magt til os ved sit blods fortjeneste. Vi kan blive delagtige i den guddommeli­ge natur; og hvorfor skulle Himmelen ikke se på os med sorg og skuffelse, når vi er lunkne i vor gudstjeneste? Vi giver agt på jordens ubetydelige affærer, medens vor sjæls frelse behandles som noget, der er mindre vigtigt. Gud har gives os kræfter og evner, som vi skal benytte på bedste måde i hans tjeneste. Han har gjort det muligt for os at holde fast ved hans guddommelige arme, for at vi kan blive stærke i hans kraft. Men med alle disse store gaver og privilegier er vi dog tilfredse med at være uvirksomme i hans tjeneste. Vi kan ikke forarbejde vor egen saliggørelse, medmindre vi vokser i tro og kærlighed.

En person vil vise al den tro, han har. Dersom han tror, at vi virkelig lever i de sidste dage, så vil han bruge sin tid og sine evner til at tjene Gud. Han vil ikke være tilfreds med at begrave sine talenter i jorden og anvende dem til at fremme denne verdens forsvindende inter­esser. Han vil søge at få den kraft, som Gud alene kan give. Det vigtigste for ham er at se til, at han er i en levende forening med Himmelen, så han kan udføre sin pligt mod sine medmennesker og mod sin Gud. Hver dag og hver time vil han betænke, at han arbejder for Gud, og at han er Jesu Kristi medarbejder.

Alle vore evner er Guds gave. Han har skænket os forstand i den hensigt, at vi skal bruge den til at virke i vor stilling og forherlige ham. Dersom vi bruger vore evner blot til at forherlige os selv, så gør vi ikke Guds vilje. Gud gav Nebukadnesar forstand, men denne konge brugte sine evner til at ophøje sig selv. Han gik omkring i den store stad og sagde: "Dette er det store Babylon, som jeg med magt og styrke har bygget som kongelig residens for at kaste glans over min herlighed." Han glemte at ære Gud, og Gud borttog hans for­stand, så at han måtte opholde sig blandt markens dyr og æde græs som en okse. Denne historie om Nebukadnesar fortæller Skriften for at vise os, hvad der bliver af et menneske, når Gud borttager forstandens dyrebare gave. Gud kan borttage sjæ­lens evner og ikke lade noget andet blive tilbage i menne­skets hjerte end det instinkt, som findes hos dyrene på marken.

Herren ønsker, at vi skal udrette det bedste, vi kan. Han ønsker, at vi skal bruge vore sjæls­evner således, at vi kan komme i harmoni med Guds lovs ypper­lige regler. Han vil, at vi skal bevare hans lov som vor øjesten. Himmelen er interesseret i hvert enkelt menneske, fordi enhver af os er købt med Kristi blod. Vi er Kristi ejendom. Apostelen siger: "Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!

Himmelen gør alt, som den mulig kan gøre, for at vi må vinde sejr og forarbejde vor egen saliggørelse, medens Gud virker i os både at ville og at udrette efter sit velbehag. Det er vort privilegium at leve således, at vi engang kan sidde med Jesus på hans trone, at Kristus må se de forløste, for hvem hans sjæl har haft møje, og mættes.

Skal de talenter, som Gud har givet dig her, ære ham i den tilkommende verden? Det overlades til dig selv at afgøre. Gud har fremsat betingelser, hvorpå du kan blive frelst i hans rige. Frelseren siger: "Salige er de, som gør hans befalinger, for at de må få adgang til livets træ og gå ind gennem portene i staden." Dersom du opfylder disse betingelser ved Kristi nåde, så skal du se kongen i hans ypperlighed og skønhed. Du skal se de herlige ting i Himmelen og til sidst nyde "i overmål en evig vægt af herlighed", som vil blive givet dem, som sejrer. Ønsker du at få de evige rigdomme, som er henlagt i Himmelen for dem, som ved Guds magt bevares formedelst troen? Det er et spørgsmål, som enhver af os må besvare for os selv.

Dersom vi kommer til Gud og føler vor egen elendighed, - føler, at vi er hjælpeløse foruden Kristus, og at vi må have den kraft, som Gud alene kan give, så vil vi ikke blive skuffede. Vil Gud give os en sten, når vi beder ham om brød? Nej, han vil skænke os alt, hvad vi behøver, af hans overflødigheds fylde. Jesus har stillet os således, at vi kan omfatte himmelens og jordens kræfter. Han har forenet sin guddom med menneskeligheden. Han kom til vor jord som en sorgens mand og fuld af smerte, for at vi kunne få evig glæde i hans uforkrænkelige rige. Bør vi ikke give Gud alt, hvad han fordrer af os? Dersom du har smagt den velsignede fred og glæde, som der er i troen, så gør, hvad du kan, for at bringe andre til de levende vandes kilde, hvoraf du har drukket. Ophøj Jesus. Hans blod har købt os. Han træder frem for os. Kristus vil iføre os sin retfærdighed.