De, som nægter at reformere ved at tage imod Kristus, finder intet reformerende i synd. Deres sind er fast besluttet på at fuldføre deres oprørske hensigt, og de tvinges ikke og vil aldrig tvinges til at underkaste sig. I dag er der ligesom i fordums tid fare for, at Helligånden vil blive forkastet, fordi den ikke kommer på en måde, der er i overensstemmelse med menneskers sind. Mange vender sig bort fra den, fordi den kommer for at overbevise verden om synd, retfærdighed og den kommende dom i stedet for at lovprise mennesker eller opbygge deres vildfarende teorier. De er ikke villige til at bytte deres egen retfærdighed (som er uretfærdighed) med Kristi retfærdighed, som er ren, ubesmittet sandhed. Helligånden smigrer ingen, og den virker heller ikke efter menneskers planer; og hvis den kommer og irettesætter, så er det menneskets pligt at lytte og adlyde dens røst.