Modløshed er ofte resultatet af megen lediggang. Hænderne og sindet bør optages af nyttigt (632) arbejde, lette andres byrder; og dem som er beskæftiget på denne måde vil også hjælpe sig selv. Lediggang giver tid til at ruge over indbildte sorger, og dem som ikke har egentlige vanskeligheder og prøvelser vil ofte tage dem på forskud.
Sand religion forædler sindet, forfiner smagen, helliger dømmekraften, og får den, med disse træk til at få del i himlens renhed og hellighed. Den bringer engle nær og adskiller os mere og mere fra verdens ånd og indflydelse. Den går ind i alle livets handlinger og forhold og giver os ”et sundt sinds ånd,” og resultatet er lykke og fred.
Bevidstheden om at gøre det rette, er den bedste medicin for sygelige legemer og sind. Den særlige velsignelse Gud giver modtageren er sundhed og styrke. Den som har et stille sind og er tilfreds i Gud er på hovedvejen til sundhed. At være bevidst om at Herrens øjne er på os og at Hans øre er åben for vore bønner er i virkeligheden en tilfredsstillelse. Når vi ved at vi har en ven der aldrig svigter, hvem vi kan betro alle sjælens hemmeligheder til, er det en lykke som ord aldrig kan udtrykke.
Dem som ikke føler at det er en religiøs pligt at disciplinere sindet til at dvæle ved glade emner vil sædvanligvis findes på en af to yderligheder: de vil ophøjes af endnu flere opirrende fornøjelser, hengive sig i overfladisk samtale, spøg og skæmt; eller de vil være nedslået, få store trængsler og mentale konflikter, som de tror kun få nogen sinde har erfaret eller kan forstå. Disse personer kan bekende sig til kristenheden, men de bedrager deres egne sjæle.
Den kloge mand siger at visdommens “veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke.” Mange har det indtryk at helligelse til Gud er modsat sundhed og sand lykke i livets sociale forhold. Men dem som vandrer på visdommens og hellighedens sti finder at ”gudsfrygten er nyttig til alt og har forjættelse både for det liv, som nu er, og for det, som kommer.” De liver for at nyde livets virkelige fornøjelser, medens de ikke betrænges af nyttesløse fortrydelser over forspildte stunder, eller sindets tungsind eller rædsel, som den verdslige ofte har, når han ikke adspredes af spændingsfyldte fornøjelser. . . .
Gudfrygt er ikke i konflikt med sundhedslovene, men er i harmoni med dem. Havde mennesker altid været lydige imod tibudsloven, Havde de ført principperne af disse ti forskrifter ud i deres liv, sygdommens forbandelse som nu flyder fra verden vil ikke være der. . . . . Den hvis sind er stille og mættet i Gud, er på sundhedens hovedvej.