Kristus ønskede ikke, at hans disciple skulle kæmpe i egen kraft og tro, at de kunne nedbryde enhver modsættende indflydelse; for så ville fjenden overrumple dem. Han fortalte dem, hvad de kunne forvente. Han fortalte dem, at de måtte beregne omkostningerne. Samtidig forsikrede han dem, at de ville få hjælp ovenfra. De stred troens gode strid, og de ville ikke blive efterladt alene. Himmelske engle ville kæmpe sammen med dem, og himmelens mægtige General ville føre an. Måske ville de frygte, at deres syndighed ville gøre dem kraftesløse. Måske ville de føle, at de ikke kunne stå imod fjenden. De skulle huske, at den Almægtige kunne gøre dem til mere end sejrvindere, hvis de ville gå fremad i tro og nægte at svigte eller blive mismodige. Helligånden vil skaffe nåde til dem, der føler deres utilstrækkelighed. De, der stoler på Herren, vil blive omgivet af en mur af lys og hellighed. Kristus siger til sine soldater i dag: “Vær frimodige, jeg har overvundet verden.”
Når sataniske redskaber forener sig med den bekendende kristne verden i at sætte sig imod Gud, vil disse ord fra profeten blive opfyldt. Med blind iver skal “broder overgive broder til døden, og fader sit barn, og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel. Og I skal hades af alle for mit navns skyld; men den, som holder ud indtil enden, han skal blive frelst.” Gud ønsker, at hans tjenere skal huske den belæring, der her gives, så de ikke blive bedraget, hvad angår det, der kommer over verden. Selv kan vi intet gøre. Uden Guds Ånd er vi fuldstændig hjælpeløse. Vor styrke ligger i at skjule os i Jesus. Gud kan gøre mere på ét øjeblik med at overbevise mennesker, end vi kan gøre i et helt liv. Lad os derfor holde fast på den Almægtiges arm. Lad os læne os mod Jesus. Således vil vi vokse os stærke til at udføre hans vilje. Herren er vor Hjælper. Han vil ikke forlade os.