The Signs of the Times d. 19. december 1892

Vejen til Kristus III - Kom, søg og find

Det er ikke muligt for menneskene at frelse sig selv, men de kan bedrage sig selv på dette område. Kristi retfærdighed alene kan give dem frelse, og dette er Guds gave. Dette er bryllupsklædningen som du må have på, hvis du skal have del i Lammets bryllupsmåltid. Uden tøven må troen gribe fat i Kristus, og du vil blive til en ny skabning i ham, et lys for verden.

Kristus bliver kaldt "Herren min retfærdighed". Når vi i tro tager imod denne Guds gave, vil vi prise Gud, og vi vil kunne sige til andre: "Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd." (Joh 1,29). Da vil vi kunne fortælle de fortabte om frelsesplanen, fortælle dem, at mens hele verden ligger under syndens forbandelse, åbenbarede Herren for den faldne og håbløse synder, de nødvendige betingelser for at få nåde, og hvad hans nåde betyder. Nåde er godhed og hjælp du ikke fortjener. Englene, som ikke har personligt kendskab til synden, forstår ikke hvad det vil sige at finde nåde, men vor syndige natur behøver den nåde en barmhjertig Gud kan vise. Det var nåden som sendte Frelseren ud for at lede efter os som var fortabte, og bringe os tilbage til folden.

Føler du at du mangler noget? Hungrer og tørster du efter retfærdighed? Da er dette beviset på at Kristus virker i dig og skaber denne følelse af nød, for at du skal søge ham som ved sin Ånd kan gøre det for dig, det, som du ikke selv kan gøre. Herren sætter ingen andre betingelser end at du hungrer og tørster efter hans nåde og vejledning, og at du længes efter hans kærlighed. At du beder, viser at du indser dit behov, og hvis du beder i tro, vil du få. Herren har lovet dette, og han svigter ikke. At du føler og ved at du er en synder, er tilstrækkelig grund til at kunne bede ham om nåde og barmhjertighed. Betingelsen for at komme til Gud er ikke at du er hellig, men at du skal bede Gud om at rense dig for al synd og urenhed. Hvorfor da vente længere?

Når Satan kommer for at kaste skygge mellem dig og Gud, dersom han anklager dig for det du har gjort, og frister dig til at mistro Gud og tvivle på hans nåde, så sig: Jeg må ikke lade min svaghed komme mellem mig og min Gud, for han er min styrke. Mine mange synder er lagt på Jesus, min guddommelige stedfortræder og mit sonoffer. "Intet bringer jeg til dig, kun til korset klynger jeg mig."

Ingen mennesker kan finde noget godt i deres karakter som kan anbefale dem hos Gud, eller sikre dem at de bliver godt modtaget. Kun ved Jesus, som Faderen gav for at verden skulle have liv, kan synderen få adgang til Gud. Jesus alene er vor forløser, vor talsmand og mellemmand. I ham alene har vi håb om tilgivelse, fred og retfærdighed. Det er i kraft af Kristi blod at syndens menneske kan blive genskabt. Kristus er den hellige røgelse som gør din bøn acceptabel for Faderen. Da kan du sige: "Just som jeg er, ej med et strå af egen kraft at bygge på, for i dit blod at frelse få. Jeg kommer her, o du, Guds lam."

At komme til Kristus kræver ingen åndelig anstrengelse eller anfægtelse. Det består ganske enkelt i at godtage de betingelser for frelse som Herren har forklaret i sit ord. Velsignelsen er fri for alle. Indbydelsen lyder: "Kom, alle I, der tørster, kom og få vand! Kom, I, der ingen penge har! Køb korn, og spis! Kom og køb korn uden penge, vin og mælk uden betaling! Hvorfor betaler I penge for noget, der ikke er brød, jeres løn for noget, der ikke mætter? Hør dog på mig, så skal I spise godt og svælge i fede retter." (Es 55,1-2).

Kom, led og find! Kraftkilden er tilgængelig, den er fuld og den er fri. Kom med et ydmygt hjerte, og tro ikke at du må gøre gode gerninger for at fortjene velvilje hos Gud, eller at du må forbedre dig for du kan komme til Kristus. Du magter ikke at gøre noget godt, og du kan ikke forbedre din stilling. Uden Kristus har vi ingen værdi og ingen retfærdighed. Vor syndighed, vor svaghed og vor menneskelige ufuldkommenhed gjorde det umuligt for os at komme til Gud uden at være klædt i Kristi pletfrie retfærdighed, men med den retfærdighed vi får ved troen på Kristus. I det navn som er over alle navne, det eneste blandt mennesker som vi kan blive frelst ved, kan vi da påberåbe os Guds løfte og sige: "Herre, tilgiv mig min synd. Jeg lægger min hånd i din for at få hjælp. Jeg behøver den, for ellers går jeg til grunde. Nu tror jeg."Frelseren siger til den angrende synder: "Ingen kommer til Faderen uden ved mig." (Joh 14,6). "Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort" (Joh 6,37). "Jeg er din redning!" (Sl 35,3).

Når du tager imod Kristi kald og slutter dig til ham, viser du frelsende tro. At snakke om religiøse spørgsmål på en overfladisk måde, og bede om åndelige velsignelser uden virkelig længsel i hjertet og en levende tro, nytter kun lidt. Den nysgerrige mængde som Jesus var omgivet af, fik ikke del i den livgivende kraft ved den kontakt. Men da den stakkels lidende kvinde som havde været uren i tolv år, kom frem og rørte ved hans klæder, følte hun denne helbredende kraft. Hun berørte ham i tro, og Jesus mærkede denne berøring. Han mærkede at der gik en lignende kraft ud af ham, og han snoede sig igennem mængden og sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" (Luk 8,45). Disciplene blev forbavsede over dette spørgsmål og svarede: "Mester, folk trykker og trænger sig ind på dig fra alle kanter. Men Jesus sagde: Der var nogen som rørte ved mig, for jeg mærkede en kraft som gik igennem mig. Da kvinden opdagede at det ikke kunne skjules, kom hun skælvende frem. Hun kastede sig ned for ham og fortalte, så alle hørte på, hvorfor hun havde rørt ved ham, og hvordan hun var blevet rask igen med det samme. Da sagde Jesus til hende: Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred" (Luk 8,45-48). Den tro som resulterer i en levende forbindelse med Kristus, er et udtryk for at det blot er ham vi ønsker kontakt med, at vi er helt afhængige af netop ham, og at vi overgiver os helt til ham. Den slags tro er virksom ved kærlighed og renser sjælen. I Kristi efterfølgeres liv leder den til sand lydighed mod Guds bud, for kærlighed til Gud og mennesker vil være resultatet af en levende forbindelse med Kristus. "Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til." (Rom 8,9).

Jesus siger: "Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre." (Joh 15,5). Kan vi tænke os en mere intim forbindelse end dette? Fibrene i grenen er identiske med dem som findes i træet. Tilgangen af liv, kraft og næring går uhindret og uden at standse, fra træet til grenene. Roden sender sin næring gennem grenene. Sådan er også den troendes forhold til Kristus, hvis han bliver i Kristus og får sin næring fra ham. Men denne åndelige forbindelse mellem Kristus og mennesket kan kun komme i stand ved udøvelsen af personlig tro. "Uden tro er det umuligt at behage ham." (Hebr 11,6). Det er troen som sætter os i forbindelse med himmelens kraft og giver os styrke i kampen mod mørkets magter. "Den sejr, som har overvundet verden, er vor tro." (1Joh 5,4). Troen gør Guds eksistens og nærværelse virkelig for os. Idet vi forsøger at gøre alt til hans ære, opdager vi mere og mere af skønheden i hans karakter og det vidunderlige ved hans nåde. Vi får åndelig styrke, for vi indånder himmelens atmosfære og forstår at med Gud ved vor højre hånd, skal vi ikke rokkes. Vi bliver løftet op over verden og ser ham som er den herligste blandt ti tusinder. Ved at betragte ham bliver vi forvandlet til at ligne ham og bære hans billede.