Det tilkom Ham for hvem alle ting er, og ved hvem alle ting er, i sin genlønsning af verden, at frelse syndere ved Lammets blod. Guds Søns store offer var hverken for stort eller for lille til at udføre arbejdet. I Guds visdom blev det fuldkomment; og forsoningen der blev gjort bevidner Guds lovs uforanderlighed for alle Adams sønner og døtre. Værdien af Jehovas lov skal påskønnes for den uendelig pris der blev betalt, i Guds Søns død, for at fastholde dens hellighed.
Guds lov er et afskrift af hans karakter; den skildrer Guds natur. Ligesom i Kristus, beskuer vi klarheden af hans herlighed, hans persons udtrykte billede, ligeså tilfoldede er Faderens egenskaber i loven. Selvom loven er uforanderlig, har det at han har givet midler til frelse for lovbryderen, ikke på mindste måde forringet værdigheden i Guds karakter, eftersom straffen for menneskets overtrædelse har blev båret af en guddommelig stedfortræder. Faderen selv led sammen med sønnen; for ”Gud i Kristus, forligte verden med sig selv.” Mennesker, med deres menneskelige og begrænsede dømmekraft, kan ikke betvivle spørgsmålet om Guds visdom på nogen måde. Derfor blev det upassende for mennesker at kritisere frelsesplanen. Lad menneskene før genløsningens tema lægge sin visdom i støvet, og acceptere Hans planer, hvis visdom er ubegrænset.
Gud giver mennesket en prøvetid i denne verden, så deres principper kan blive fast befæstet i det rigtige, og derved forhindre syndens mulighed i det fremtidige liv, og derved sikre alles lykke og sikkerhed. Gennem Guds Søns forsoning alene kunne kraften gives til mennesker at sætte det i retfærdighed, og gøre ham til en egnet borger til himlen. Kristi blod er den evige modgift mod synd. Syndens forfængelige karakter forstås bedst, når vi betragter den ydmygelse, lidelse, ja, selv døden, som Guds Søn måtte udstå på grund af den. Hele universet ser i ham et levende bevis for syndens ondskab. Igennem evigheden vil han bære mærkerne efter syndens forbandelse. Han sidder på Guds trone som et slagtet lam. De frelste vil for altid have et levende indtryk af syndens forfærdelige karakter, idet de betragter ham, som døde for deres overtrædelser. Hvor dyrebart dette offer er, vil bedre blive forstået, idet det går op for de frelste, hvorledes Gud har banet en ny og levende vej for menneskets frelse ved at forene menneskelighed og Guddommelighed i Kristus.
Kristi død på korset befæstede hans udslettelse som har dødens magt, som var syndens ophavsmand. Når Satan udslettes, vil der ikke være nogen der fristes til det onde; der vil aldrig være brug for forsoningen igen; og der vil ikke være fare for et nyt oprør i Guds univers. Det som rigtig kan holde synden borte i denne mørke verden, vil forhindre synd i himlen. Betydningen af Kristi død vil kunne ses af hellige og engle. Faldne mennesker kan ikke få et hjem i Guds paradis uden det slagtede Lam fra verdens grundvold af. Skulle vi da ikke ophøje Kristi kors? Englene ærer og forherliger Kristus, for selv de er ikke sikre, medmindre de ser på Guds søns lidelser. Det er gennem korsets kraft, at englene i himlen bliver ledet bort fra frafald. Uden korset ville de ikke være mere sikret mod det onde, end englene var før Satans fald. Deres fuldkommenhed svigtede i himlen. Menneskets fuldkommenhed svigtede i Eden, velsignelsernes paradis. Alle, som ønsker vished i himmel og på jord, skal se hen til Guds lam. Frelsens plan, som er beviset på Guds retfærdighed og kærlighed, giver en evig sikkerhed mod besmittelse i de syndfrie verdener, så vel som blandt dem, der vil blive forløst gennem lammets blod. Vores eneste håb er fuldkommen tillid til blodet fra ham, som kan frelse alle, som kommer til Gud ved ham. Kristi død på Golgatas kors er vores eneste håb i denne verden, og det vil være vores tema i den verden, som venter. Å, at vi dog ikke fatter betydningen af forsoning en! Hvis vi gjorde, ville vi tale mere om det. Guds gave i sin elskede søn var udtryk for en ufattelig kærlighed. Det var det ypperste, som Gud kunne gøre for at bevare sin lovs ære og stadig frelse overtræderen. Hvorfor skulle mennesket ikke studere genløsningens tema? Det er det største emne som kan engagere menneskesindet. Hvis mennesker ville betragte Kristi kærlighed, som viser sig på korset, vil deres tro styrkes og tilegnes fortjenesterne ved Hans udgydte blod, og de vil renses og frelses fra synd. Der er mange, der vil gå fortabt, fordi de stoler på en lovmæssig religion eller kun anger over synd. Men anger over synd alene kan ikke tilvirke frelse for nogen sjæl. Mennesket kan ikke frelses ved sine egne gerninger. Uden Kristus er det umuligt for ham at vise fuldkommen lydighed mod Guds lov, og himlen kan aldrig opnås ved ufuldkommen lydighed; for dette vil bringe hele himlen i fare og muliggøre et andet oprør.
Gud frelser mennesket gennem Kristi blod alene, og menneskets tro på, og alliance med Kristus er frelse. Det er intet under for engle at det uendelige offer, som blev gjort af Guds søn, var tilstrækkeligt til at give en falden slægt frelse, men at dette forsonende offer skulle have være gjort, er et under for universet. Det er et mysterium som engle ønsker at se ind i. Englene var forbavsede over den ligegyldighed og kulde de udviste som der blev fremskaffet så stor en frelse for. De ser med sorg og hellig vrede på dem som ikke søger at påskønne Guds uudsigelige gave for. I stedet for at give Gud ære, tror begrænsede mennesker at de selv er dygtige nok, uden guddommelig salvelse, at afgøre hvad er værdig rose eller dadle hos deres medmennesker. Men blive æret af mennesker er ikke ære. Vi bør lære at værdsætte menneskers ros for det, som det er værd. Herren siger: Dem som ærer mig vil jeg ære.” Lad ethvert pust af ros, ethvert ophøjende ord, flyde til ham som er værdig, flyde til Jesus, Livets fyrste, Guds lam som bærer verdens synd bort. Ophøj Kristi kors. Ophøj mellemmanden. Opløft Jesus. I ham er alt ædelt. Betragt Gud i Kristus. Han er omgivet af engle, keruber, og serafer beskuer ham hele tiden. Engles stemmer råber for ham dag og nat: ”Hellig, hellig, hellig, Herren Gud den almægtige, som var, og er, og skal komme. . . Du er værdig, o Herre, til at modtage ære og kraft; for du har skabt alle ting, og til dit behag er de og blev de skabt.” ”Værdi er Lammet som blev slagtet for at få kraft, og rigdom, og visdom, og styrke, og ære, og herlighed, og velsignelse.” ”Store og underfulde er dine gerninger, Herre Gud Almægtige, retfærdige og sande er dine veje, du helliges konge. Hvem skal ikke frygte dig, o Herre, og ære dit navn? for kun du er hellig; for alle folkene skal komme og tilbede for dig.” Men kun selvom Gud er hellig og værdig til at blive prist, forvanskes menneskers tunger til at prise og forherlige mennesker frem for Gud.
Den største gave, som Gud kunne give menneskene, blev givet i hans elskede Søn. Apostelen siger: “Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham?” Der var intet, som blev holdt tilbage. En anden nådetid vil aldrig blive givet. Hvis Guds uudsigelige gave ikke leder mennesker til omvendelse, er der ikke noget, som nogensinde vil bevæge deres hjerter. Der tilbageholdes ingen magt, der kan bevæge deres sind og vække deres følsomhed. Hele Guds karakter blev åbenbaret i hans Søn, hele spektret af himmelens muligheder er fremvist for menneskers godkendelse i den Uendeliges Søn. Vejen for menneskers tilbagevenden til Gud og himmelen har ingen barrierer. De mageløse dybder af Frelserens kærlighed er blevet demonstreret; og hvis denne åbenbarelse af Guds kærlighed for menneskene ikke virker og drager mennesker til sig, er der intet, der nogensinde vil.
Dem som vil frelses i Gus rige vil være dem som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Kristi billede vil udvikles i enhver sjæl som accepterer hans nådes gave, og dem som udvikles gennem hans nåde, vil stå foran Gud ligemænd i ophøjelsen, i kraft og renhed, for engle, og vil æres sammen med dem for den evige trone. Himlens engle vil elske dem som Kristus har elsket, og er købt for hans eget dyrebare blod.
Beboerne i alle verdnerne vil få rettet deres opmærksomhed mod Kristi kors, som vil flokkes omkring den overmådelige og evige herlighedsvægt. Fantasien udmattes for at fatte det forunderlige genløsningsværk. Frelsesplanen er for stor til at den menneskelige tanke kan nå den. Den er for stor til at den begrænsede fatte kan favne det. Apostlen siger: »hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« Vi kan undres over hvor hvordan himlen forbavses over at mennesker handler som om Guds gave er værdiløs? Hvad vil være deres evige tab som forkaster så stor en frelse, givet frit ved Guds enbårne og højtelskede søns fortjenester!