De unge med dømmekraft kan hurtig se hvilken slags disse personer er af, også selvom han ikke påberåber sig kristendom; for han ved at de ikke ligner Kristus. Men skal han lade dem være anstødsstene for sig? Han har en vejledningsbog som beskriver dem, der er på Herrens side. Hvis han ved at de har en upålidelig handlemåde som bekender sig til kristendom, hvis han forstår hvad det vil sige at leve et gudfrygtigt liv, vil han drages til ansvar for det lys og den kundskab han har. Han vil være ansvarlig for at gøre Mesterens vilje, at vise verden hvad kristendommens sande tanke er – hvad det vil sige at have et Kristuslignende liv og karakter.
Men dem som bærer kristendommen forklædning, og alligevel beherskes af verdens mode og leveregler, er moralsk fordærvet. De hævder at søge himmelske rigdomme, men atmosfæren hos deres sjæle, er omgivet af ham som er bebyrdet med et dødeligt åndeligt smitstof, og de bør undgås af dem, so vil forblive uplettede af verden.
Vi forsøges og prøves hver i sær af Gud. Himlens intelligensvæsener indskrives til at hjælpe alle sjæle, der drages til Jesus, og enhver der oprigtig elsker Jesus vil samarbejde med himmelske agenter i at drage sjæle bort fra det tåbelige, lave og overfladiske. Kristi efterfølgere vil ikke arbejde på Satans side på at svække troen i sand religion, at fordærve andre ved at omgive dem med en moral- og karakterskadelig atmosfære. Men vi bedrøves når vi må sige at selv i vore skoler er der personer der kun er kristne af navn. Man skal ikke kende disse kristendomsbekendere længe før man er forvisset om at de er Satans succesrige agenter. I vore skoler er der personer som er fordærvet i hjertet, som dog taler behageligt, og som har held med at betage en bestemt klasse folk, og før den uopmærksomme er klar over det, har disse personers indflydelse ændret deres indstilling, og formet dem efter disse stødende personers karaktertræk.
Livet er et problem som vi hver i sær selv må arbejde med. Ingen kan forme en karakter for andre; vi har alle en del at gøre for at afgøre vor egen skæbne. Vi er Guds frie men ansvarsbetyngede agenter, og alle må udvirke sin egen frelse i frygt og bæven, medens Gud virker i ham i at ville og gøre Hans eget behag. Studerende kan gøre godt, eller de kan gøre ondt, men ”hvad et menneske sår, det skal han også høste.”
Studerende bør nære deres ansvar for at gøre deres skoleophold til en succes. De bør bøje alle deres anstrengelser i den rette retning, så at de ikke skuffer deres forældre eller vejledere der arbejder hårdt for at holde dem i skolen, og som er dybt ivrige efter deres nuværende og evige velfærd. Studerende bør beslutte sig for at få en rapport om sig selv, som de ikke vil skamme sig ved på dommens dag. En studerende som optræder varsomt, som ikke vil vakle til højre eller venstre med deres forkerte indflydelse, vil udøve en betvingende magt over dem på skolen, som finder behag i at vise uafhængighed, og gøre onde ting som ulydighed mod regler, og som fylder deres læreres hjerter med sorg og modløshed.
Enhver sjæl er omgivet af en atmosfære som er særlig for den enkelte. Denne atmosfære kan være fuld af åndelig malaria, som er giftig for retfærdighedens principper. Men når de kommer i selskab med andre, behøver det ikke at tage os dage eller uger at forvisse os om atmosfære kommer fra Kristi eller Satans ånd. Indflydelsen fra selskabet er aldrig stærkere end i skolelivet; men den studerende som kommer til skolen med alvorligt ønske om at være til hjælp og velsignelse for sine medmennesker, vil være forsigtig med at udøve sin indflydelse til rette side, og søge kammerater der opelsker rette principper og praksis sammen med ham.