Vi skal ikke hengive os til en levevis, der vil svække den legemlige eller åndelige styrke, eller på nogen måde misbruge vore kræfter. Vi skal gøre alt, hvad der står i vor magt, for at bevare sundheden, for at vi kan få et mildt sind og en klar tankegang og blive i stand til at skelne mellem det hellige og det almindelige og ære Gud i vort legeme og i vor ånd, som hører ham til.
Vi bør ikke slå os til ro i forventningen om, at der ligesom ved et mirakel vil ske en forvandling af vor personlighed, når Jesus åbenbares i himmelens skyer med kraft og megen herlighed. Nej, mine venner, vi er skyldige til dom, og her i dette liv skænkes der os en prøvetid, for at vi må kunne omdanne vor natur til det fremtidige, evige liv.