Det er vort privilegium, kære unge venner, at ære Gud her på jorden. For at kunne gøre dette, må i vende jeres sind bort fra det overfladiske, urene og betydningsløse og vende det mod det, som har evighedsværdi.
Vi lever på en tid, da alle burde give særskilt agt på frelserens formaning: våg og bed, for at i ikke skal falde i fristelse! En af jeres stærkeste fristelser. Er at glemme at vise ærefrygt. Gud er høj og hellig; og for den ydmyge, troende sjæl er hans hus her på jorden det sted, hvor hans folk mødes til gudstjeneste himlens port. Lovsangen og de ord, Kristi tjenere taler, er af Gud udpeget til at være redskaber til at berede et folk for menigheden hist oppe, der hvor intet urent og vanhelligt får lov til at tage del i den ophøjede tjeneste.
Den hellighed som blev tillagt den jordiske helligdom blandt Isrels børn, kan kristne lære hvordan de skal betragte det sted, hvor Herren møder sit folk. Gud selv gav ordensregler, fuldkomne og præcise, der skulle overholdes ved tilbedelse af ham. Men der er sket en forandring, ikke for det bedre men for det værre, i vaner der er i religionsudøvelse. Ærbødighedens ånd er stort set gået helt væk.
Vor tids ungdom trænger i høj grad til forståelsen af ærefrygt. Jeg er forfærdet ved at se unge og børn af religiøse forældre være så respektløse over for orden og passende opførsel i Guds hus. Medens Guds tjenere står og fremholder livets ord for menigheden, kan nogle sidde og læse, andre hviske og le. De synder også ved at aflede de omkringsiddendes opmærksomhed. Denne vane vil vokse og påvirke andre, hvis den ikke bliver stoppet i tide.
Børn og unge må ikke tro, at det er noget at være stolt af, at de er ligegyldige og uopmærksomme ved møder, hvor Gud tilbedes. Gud ser enhver uærbødig tanke og handling, og det bliver nedtegnet i himmelens bøger, han siger: jeg kender dine gerninger. Intet er skjult for hans altseende øje. Om du skulle have vænnet dig til i nogen grad at være uopmærksom og ligegyldig i Guds hus, så sæt din kraft ind på at forandre på dette forhold og vis, at du har nogen selvagtelse. Udvis ærefrygt, indtil det er blevet en del af dig.
Vis aldrig så liden ærefrygt for Guds hus, at du samtaler med en anden under prædikenen. Dersom de, der begår denne fejl, kunde se hvorledes Guds engle betragter dem og nedtegner deres handlinger, ville de fyldes med skam og afsky for dem selv, Gud ønsker opmærksomme tilhørere. Det var, medens menneskene sov, at fjenden såede ugræsset.
Man burde aldrig behandle noget, som er helligt, noget, som vedrører gudstjenesten, med skødesløshed og ligegyldighed. Når livets ord tales, bør i erindre, at i lytter til Guds røst gennem hans udkårede tjener, mist ikke disse ord ved at være uopmærksomme; når i giver agt på ordet, vil det kunne bevare jeres fødder fra at komme ind på den urette vej.
For på bedste måde at ære Gud bør jeres selskab være af en sådan art, at evnen i jeres sind til at skille det hellige fra det verdslige bevares. Om i ønsker at have et vidt syn, ædle tanker og tilbøjeligheder, så vælg en omgangskreds, der vil styrke de rette principper. Lad enhver tanke og hensigten med enhver handling gå ud på at sikre jer det kommende liv, hvor der er evig lykke.
Det bedrøver mig at finde mange unge, der bekender sig til kristendommen, men som ikke kender til en hjertets forandring. Deres karakter forandres ikke. De fatter ikke, at det er en alvorlig ting at sige, man er en kristen. Deres liv er slet ikke i harmoni med et religiøst sind. Dersom de hørte til dem, som virkelig var Guds sønner og døtre, ville de ikke være fyldt med nonsens og morsomheder og fjas; heller ikke ville andres naragtige bemærkninger og uheldige opførsel fremkalde tilsvarende ting hos dem. Når sindet er skarpt fæstet ved målet, prisen i Guds rige, vil man med fasthed modstå ethvert forsøg på at spøge med religiøse ting.
Der er stor fare ved at være ligegyldig over for dette emne; ingen dårskab er af en så listig karakter som tankeløshed og overfladiskhed. Alle vegne finder vi ungdom med en frivol karakter. Man bør undgå alle unge folk af den klasse; thi de er farlige. Om de bekender sig til at være kristne, er de så meget desto farligere. Deres sind står på et lavere niveau, og det er meget lettere for dem at drage jer ned på deres stade, end det er for jer at løfte dem op på ædle og noble tankers og korrekte handlingers grund. Vælg som kammerater sådanne, der viser sømmelighed i ord og gerninger.