"Derfor, hellige brødre, I, som har fået del i en himmelsk kaldelse! se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus, der var tro imod den, som gjorde ham dertil." Kristi eksempel har myndighed overfor enhver af Adams sønner og døtre. Han forkyndte Guds lov gennem sit liv ved at give mennesker et eksempel på, hvad lydighed overfor enhver forskrift kan udrette for den menneskelige natur. Han er vort forbillede, og enhver, der har fået skænket forstandens gave, skal følge i hans fodspor; thi hans liv er det fuldkomne eksempel for hele menneskeheden. Kristus er den fuldendte målestok for de egenskaber, som enhver af os kan opnå at få ved at få del i guddommelig natur. "Idet I er i ham."
Hvordan vandrede så verdens Frelser? Ikke sådan, at det blot behagede ham selv, men for at herliggøre Gud ved at gøre hans gerninger og ved at oprejse det faldne menneske, der var blevet skabt i Guds billede. Ved hjælp af forskrifter og, sit eksempel lærte han mennesker retfærdighedens vej, idet han fremstillede Guds egenskaber og gav verden en fuldendt rettesnor for moralsk fuldkommenhed blandt mennesker. De to store bud i loven skal være rettesnoren for alle menneskers handlemåde. Det var den lære, som Jesus lærte andre både ved forskrifter og sit eksempel. Han sagde til folket: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og. . . din næste som dig selv." Gud Herren i Himlene kræver den største kærlighed og tilbedelse af menneskelige fornuftvæsener.
"Da Jesus, verdens forløser, gav menneskene et eksempel på, hvad de skulle være og gøre, vandrede han ikke på nogen let sti. Dem som burde have været medarbejdere sammen med ham, som burde have været i samarbejdsskab med ham i alle hans gerninger, blev adskilt fra Gud ved selviskhed og onde gerninger, og i ånd og karakter har de modvirket Kristi gerninger. I stedet for at gribe hans ånd, og bruge alle evner i sind og legeme på at følge Kristi eksempel, og blive hans ords gørere, og derved forme karakter efter den guddommelige lighed, så har de forsket i deres egen personlige bekvemmelighed, og blot tænkt på deres egen selviske komfort og forherligelse.
Jesus havde været hersker i Himmelen, men på jorden udførte han en tjeners gerning. Uden at klage udholdt han savn og levede en fattig mands liv. Han hengav sig ikke til overflod som mange, der bekender sig til at være hans efterfølgere. Han søgte ikke sin egen fornøjelse, lyst eller velvære. Han var en sorgens mand, kendt med smerte. Hele hans liv var en selvfornægtelse, der kom til udtryk i hans bøn: "Ikke som jeg vil, men som du vil , Oh Gud." Kristus er vort forbillede, og de, der følger Kristus, vil ikke vandre i mørket, for de vil ikke søge deres egen fornøjelse. Deres stadige mål her i livet vil være at forherlige Gud. Kristus åbenbarede Guds karakter for verden. Herren Jesus levede sit liv således, at mennesker blev nødt til at erkende, at alt, hvad han gjorde, var godt. Verdens forløser var verdens lys, for hans karakter var uden fejl. Skønt han var Guds enbårne Søn og arving til alle ting i Himmel og på jord, efterlod han os ikke et eksempel på efterladenhed og egenkærlighed.
Men hvor er der mange, som har fået betroet talenter som pengemidler og indflydelse, der har tabt forbilledet af syne og fulgt verdens eksempel, i stedet for Kristi eksempel. Mænd og kvinder, der er blevet velsignede med en overflod af penge, af huse og af jord, opdrager i reglen deres børn til et liv i lediggang og selvisk nydelse. Således bliver de unyttige i dette liv og uegnede til det fremtidige, evige liv. Kristus gav i sit liv mennesker et helt andet eksempel. I sin ungdom arbejdede han i sin faders tømmergerning, men vore dages unge bliver opdraget til at tro, at det er pengene, som skaber et menneske. Det sikre resultat af en sådan uddannelse ses i stolthed, i forfængelighed, kærlighed for fornøjelser, syndige skikke, som er så fremherskende i denne degenerede tidsalder. Hvor der er en overflod af dovenskab, virker Satan med sine fristelser til at spolere liv og karakter. Hvis unge ikke oplæres til nyttigt arbejde, uanset om de er rige eller fattige, er de i fare; for Satan vil beskæftige dem efter hans egen orden. De unge som ikke barrikaderes med principper, ser ikke tiden som en dyrebar rigdom, en tillid fra Gud, for hvilket ethvert menneske må aflægge et regnskab for. Penge er også betroet af Gud, og gives ikke til forældre til brug på en overflødig måde, der stiller stoltheden, fordærver dem selv og deres børn, men så de kan være midler til at gøre godt for deres medmennesker.
Børn bør oplæres fra deres tidligste til at følge Guds hellige lovs principper, som er Guds karakters principper, så de kan velsignes og blive til velsignelse for verden. Kristus smigrede aldrig nogen. Han bedrog eller sveg aldrig, han afveg aldrig fra retskaffenhedens lige vej for at vinde gunst eller bifald. Han udtrykte altid sandheden. Venlighedens lov var på hans læber, og der blev ikke fundet svig i hans mund. Lad det menneskelige kar sammenligne sit liv med Kristi liv og gennem den nåde, som Kristus skænker dem, der gør ham til deres personlige frelser, nå retfærdighedens mål. Efterlign hans forbillede, som efterlevede Jehovas lov, og som sagde: "Jeg har holdt min Faders bud." Joh 15,10. De, der følger Kristus, vil stadig se på frihedens fuldkomne lov og gennem Kristi nåde danne en karakter efter de guddommelige krav."
De, som ønsker at følge Kristus, må tro på ham; de må åbne deres hjerte for at tage imod ham som en blivende gæst. De må blive i Kristus, ligesom grenen bliver i det levende vintræ. Der er en levende forbindelse mellem moderstammen og grenen, og den samme slags frugt vil vise sig på grenen, som man ser på træet. Sådan vil Herren arbejde gennem det menneskelige redskab, som forener sig med Jesus Kristus. De, som har en blivende tillid til Kristus, vil, ligesom Enok, have en følelse af Guds blivende nærværelse. Hvor kan det være, at der er så mange, som føler uvished, og som føler sig som faderløse? Det er fordi de ikke opdyrker troen på den dyrebare forvisning om, at vor Herre Jesus bærer deres synd. Det var for deres skyld, som havde overtrådt loven, at Jesus påtog sig menneskeskikkelse og blev os lig, for at vi skulle kunne få evig fred og tryghed. Vi har en talsmand i Himlene, og hvem der tager imod ham som sin personlige Frelser bliver ikke efterladt til som en faderløs at bære sine egne synders forbandelse.
"Vi må dagligt opdrage os til at tro, dagligt beskue ham, som har antaget sig vor sag, og som er en barmhjertig og trofast ypperstepræst; "thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, (ikke blot i få ting, men på alle måder ligesom vi) kan han komme dem til hjælp, som fristes." "Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder." Selv nu i Himmelen lider han med os; og som en levende Frelser, som en medfølende Talsmand går han i forbøn for os."
Vi burde dagligt øve os i at tro, og denne tro burde dagligt forøges gennem denne opøvelse, når vi gør os klart, at han ikke blot har frelst os, men har elsket os og tvættet os rene fra synden med sit eget blod og har gjort os til konger og præster for Gud og Faderen. Vi bør erkende at ”Gud elskede verden således, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv."
Mrs. E. G. White.