"Lad ingen bedrage sig selv! Hvis nogen iblandt jer mener, at han er viis i denne verden, må han blive en dåre, for at han kan blive viis. Denne verdens visdom er nemlig dårskab i Guds øjne; thi der står skrevet: »Han er den, der fanger de vise i deres kløgt;« og endvidere: »Herren kender de vises tanker og ved, at de kun er tomhed.« Derfor skal ingen rose sig af mennesker! Thi alt hører jer til, hvad enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas eller verden eller liv eller død eller det, der er nu, eller det, der skal komme: alt hører jer til." Sådan er Paulus formaning til menigheden i Korint. Han vil ikke at de skal forblændes eller føres af vild af dem som var ”viis i denne verden.” Han erklærede at i stedet for at søge disse forskelle, må de blive tåber over for verdslig vise menneskers meninger, hvis de skal være kloge på Guds vurdering. Kloge tænkemåder, og fantasier ophøjes højt af verdens mennesker, som er tom og værdiløs i Himlens øjne. Ekstraordinære talenter betragtes ikke så højt; for helliges de ikke til Gud og ved hans Ånd, vil det snarere vise sig som en forbandelse frem for en velsignelse.