Der spørges ofte, Er litteraturelskaber til gavn for vore unge? For at svare ordentligt på dette spørgsmål, bør vi ikke kun overveje vore selskabers erklærede mål som det eneste, men den indflydelse som de faktisk har udøvet, og viser sig erfaringsmæssigt set. En bedre tankegang er en pligt som vi kan takke os selv, samfundet og Gud for. Vi bør aldrig udtænke metoder til at udvikle forstanden med, på bekostning af det moralske og åndelige. Og det er kun ved harmonisk udvikling af både de mentale og moralske evner som at begges højeste udvikling kan opnås ved. Sikres disse resultater ved litteraturselskaber som de føres ved i almindelighed?