Jeg er blevet vist at så længe forældre, som har gudsfrygten for sig, og sætter grænser for deres børn, bør de studere deres tilbøjeligheder og temperamenter, og forsøge at imødekomme deres mangler. Nogle forældre passer omhyggelig på deres børns timelige mangler; hvis de er syge passer de dem venligt og trofast, og så tror de at deres opgave er udført. Her begår de fejl. Deres arbejde er lige netop begyndt. Der bør sørges for deres sinds behov. Det kræver dygtighed at bruge de rette midler for at helbrede et såret sind. Børn får trængsler, der er vanskelige at bære, lige så alvorlige af sin art, som hos ældre mennesker. Forældre føler det ikke altid på samme måde. Deres sind er ofte forvirrede. De arbejder under misforståede synspunkter og følelser. Satan slår dem, og de giver efter for hans fristelser. De taler irriteret, og på en måde der opildner til vrede hos deres børn, og er nogle gange strenge og irriteret. De stakkels børn får den samme ånd, og forældrene er ikke forberedt på at hjælpe dem, for de er årsag til problemerne. Nogle gange er det som om at alt er galt. Overalt er der irritation, og alle får en dårlig og ulykkelig tid ud af det. Forældre tilskriver fejlende på deres stakkels børn, og tror at de er meget ulydige og uregerlige, og de værste børn i verden, skønt årsagen til forstyrrelse ligger hos dem selv. På den måde rejser nogle forældre selv en storm, ved deres manglende selvkontrol. I stedet for at bede børnene venligt om at gøre dette, eller hint, bliver de beordret på en udskældende måde, og samtidig er der en kritik og irettesættelse i deres læber som børnene ikke har gavn af. Behandles børn på den måde, ødelægges deres glæde og mål. De gør hvad I beder dem om, ikke af kærlighed, men fordi de ikke tør andet. Deres hjerte er ikke med i det. Det er et slid og slæb, I stedet for fornøjelse, som ofte får dem til at glemme at følge alle jeres anvisninger, som gør jer mere irriteret, og gør det endnu værre for børnene. Gentages denne kværuleren, vil deres dårlige opførsel ordne sig for dem i strålende farver, indtil børnene bliver modløse, og de er ikke krævende, om de vil eller ej. En skødesløshed hviler over dem, og de opsøger den fornøjelse og nydelse borte fra hjemmet, borte fra deres forældre, som ikke finder dem der hjemme. De blander sig med gadeselskabet, og bliver snart lige så fordærvet som de allerværste.