I selskab med broder Rousseau og hans hustru, forlod jeg Battle Creek, den 3 oktober 1890, for at deltage i møder i Otsego, Mich. Vi tog afsted med privat vogn, og som vi passerede gennem de forskellige byer på vor vej, havde vi mange alvorlige tanker med hensyn til det arbejde der skulle være gjort i at sprede sandhedens lys i disse små landsbyer. Er der ingen personer i Battle Creek menigheden der er fri fra ansvarligheder i forbindelse med vore institutioner der, som kunne gå til Harmonia, Augusta, Gull Lake, Richmond, og andre steder i nærheden af Battle Creek? Har medlemmerne i Battle Creek menigheden den sande missionsånd? Følger de Kristi eksempel? Han blev ikke i de behagelige forgårde i Himmelen, og efterlod en verden til at forgå. Hvor er vore hjemmemissionærer? Må Herren vække en interesse i hjerterne af disse der kunne gøre dette arbejde, så lyset kan skinne på de mørke steder. De der er tilfreds med at sidde under det klare lys af sandheden sabbat efter sabbat, og ingenting gør for at sprede dette lys, vil selv miste lyset. Hvis vi vil bevare lyset, må vi stadig være i gang med at give det ud. Jesus forbigik ikke landsbyerne. Skriften siger, han gik igennem enhver by og landsby, prædikede og forkyndte det glade budskab om Guds rige; og de tolv var med ham, og en kvinde, som var blevet helbredt for onde ånder og skrøbeligheder, kaldet Maria Magdalene; syv onde ånder var drevet ud af hende, og Johanna hustruen til Chuca, Herodes tjener og Susanna og mange andre, som tjente ham med hvad de havde. Ikke kun Kristus, men også hans disciple arbejdede i byerne og landsbyerne; og de der havde været i sandheden længere end de nyomvendte, tjente ham med hvad de havde.