Review and Herald 23/02 1892

Hellige dem ved din sandhed

Helliggørelsens arbejde begynder i hjertet og vi må komme i et sådant forhold til Gud, at Jesus kan danne os i sin guddommelige støbeform. Vi må tømme os for selvet for at give plads for Jesus, men hvor er der mange, hvis hjerte er så fuldt af afguder, at de ikke har plads til verdens forløser. Verden holder menneskenes hjerter fangne. De koncentrerer deres tanker og interesse om forretning, stilling og familie. De holder fast på deres meninger og vaner og dyrker dem som afguder i sjælen; men vi kan ikke tillade os at overgive os til selvets tjeneste, holde os til vor egne veje og ideer, og udelukke Guds sandhed. Vi må tømmes for selvet; men det er ikke det eneste fornødne, for når vi har givet afkald på vore afguder, må tomrummet udfyldes med noget andet. Hvis hjertet efterlades trøsteløst, og tomrummet ikke dækkes, vil det være i hans tilstand, hvis hus var ”tomt, fejet og ryddet,” men uden at nogen gæst bor i det. Den onde ånd tog syv andre onde ånder, ondere end sig selv, og de gik ind og boede der; og den sidste tilstand var værere end den første.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.