Efter Jesu dåb, blev han fort af Ånden ud i ørknen for at blive fristet af djævelen. Da han kom ud af Jordan, bøjede han sig ned og bad med den store Evige efter styrke til at klare kampen med den faldne fjende. Himlene åbnedes og den overmådelige herlighed der steg ned bevidnede hans guddommelige karakter; og Faderens stemme erklærede Kristi tætte forhold til hans Uendelige Majestæt: ”Dette er min søn den elskede, i hvem jeg har velbehag.” Kristi mission var nu ved at begynde; men først måtte han trække sig tilbage fra livets travle steder til en afslides liggende ørken for det udtrykte fortsæt at bære en trefoldig fristelse for deres skyld, han var kommet for at genløse. |