Da vi forlod Battle Creek for at tage til Dansville følte vi ikke at det var for at blive sundere at vi måtte forlade vor region. Vi følte at hvis vi havde brug for at få trøst i tro og håb, var det i vor sværeste stund. Tre gange om dagen havde vi særlige bedestunder for Herren for at genoprette min mands helbred, og for hans særlige nåde til at støtte os i vor pinsel. Disse bedstestunder var meget dyrebare for os. Vore hjerter blev ofte fyldt med uudsigelig taknemmelighed at det var vort privilegium at kalde Gud vor Fader; at vi midt i vore pinsel havde en Fader i himlen som vi kunne stole på uden frygt, som kendte til vore pinsler; en som have indbudt os i hjælpeløshed og pinsler at læne sig op ad hans stærke arm for styrke og støtte.