Mange har forkerte meninger med hensyn til omvendelsens karakter. De tror, at de ikke kan komme til Kristus, med mindre de først viser anger og at selve det at angre, gør dem skikkede til at få syndsforladelse. Det er sandt, at anger går forud for syndsforladelse, for det er kun det brudte og sønderknuste hjerte, som vil føle behov for en frelser. Men er synderen nødt til at angre og omvende sig, før han, hun kan komme til Jesus? Skal omvendelsen gøres til en stopklods mellem synderen og frelseren? Jesus har sagt: "Og jeg, når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig" (Joh 12,32) Kristus drager bestandig mennesker til sig, medens Satan har lige så travlt med at søge på enhver tænkelig måde at drage mennesker bort fra deres Forløser. Synderen må få syn for Kristus, Frelseren, der døde for alverdens synder og ved at han ser det Guds lam på Golgatas kors, begynder forløsningens under at gå op for ham og Guds godhed leder ham til omvendelse.