Der var megen interesse i de sidste dage ved Brisbane lejrmødet. Tilslutningen til aftensmøderne var støt stigende, og ofte kom mænd og kvinder lang vej fra, og sagde at de havde netop hørt om møderne. I løbet af den anden søndag var der trængsel på pladserne. Nogle var til mødet den første søndag, og kom igen, og bragte venner med sig; mange blev genkendt fra at være til aftensmøderne; men der var hundredevis som kom til mødet for første gang. Det var besluttet at vort møde skulle slutte den efterfølgende dag, men det var tydeligt at mødernes arbejde ikke var omme endnu. Der var for travlt til at gøre rådssamling; for enhver medarbejder på pladsen var travlt optaget, besøge, tage sig af de interesserede og de videbegærlige, uddele læsemateriale, og holde korte bibellæsninger med dem som spurgte ud om læresætninger der blev holdt ved mødet. Dem som bar byrde for mødet mærkede at en alvorlig indsats måtte gøres for denne interesse, og mange bønner blev sendt op til Gud, om han ville styre planlægningen og udførelsen af værket.