Da Paulus rejste fra Berøa, gjorde han holdt hos athenerne, for at vente på Silas og Timoteus skulle komme; "oprørtes hans ånd, da han så, hvor byen var fuld af afgudsbilleder. Han talte da i synagogen med jøderne og de gudfrygtige og daglig på torvet med dem, han traf på. Både nogle af de epikuræiske og af de stoiske filosoffer indlod sig i ordskifte med ham; og nogle sagde: "Hvad kan han vel mene, det snakkehoved?" andre: "Han synes at være en, som forkynder fremmede guddomme" fordi han forkyndte evangeliet om Jesus og om opstandelsen." Filosofferne som gik i samtale med apostlen blev hurtigt overbevist om at hans kundskab overgik deres egen. Han var kompetent til at møde deres modstand på deres præmisser, sammenlignede logik med logik, lærdom med lærdom, filosofi med filosofi, og talekunst med talekunst.