Den ikke-troende verden får snart noget andet at tænke på, end deres klæder og sit udseende, og når deres tanker løsrives fra disse ting gennem nød og forvirring, har de intet andet an vende sig til. De er ikke håbets fanger, og derfor vender de sig ikke til fæstningen. De kommer til at tabe modet på grund af beklagelser og frygt. De har ikke gjort Gud til deres tilflugt, og han bliver da ikke deres trøst, men vil le af deres ulykke, og håne dem når rædslen kommer. De har foragtet og trampet på Guds ords sandheder. De har givet sig selv ekstravagante klæder, og har brugt deres liv på munterhed og løssluppenhed. De har sået for vinden og må høste hvirvelvind.