Vi hører ofte kristenlivet beskrevet med masser af trængsler, bedrøvelser og sorg, men kun lidt opmuntring og trøst; og man får ofte indtrykket, at hvis han skulle opgive sin tro og hans bestræbelser for et evigt liv, ville sceneriet ændres til behag og lykke. Men jeg er blevet ledt til at sammenligne synderens liv med den retfærdiges liv. Synderen har ikke et ønske om at behage Gud; derfor kan han ikke have en god fornemmelse af hvad han går ind til. Han nyder ikke sin synds tilstand og verdslige fornøjelse uden trængsler. Han føler dyb smerte for dette jordiske liv. Oh ja, til tider trænges han forfærdeligt. Han frygter Gud, men elsker ham ikke.