Der vil bestå en markant kontrast mellem forsamlinger af Kristi efterfølgere til adspredelse og verdslige forsamlinger til fornøjelse og underholdning. I stedet for bøn og omtalen af hellige ting, vil man fra verdslige læber høre tåbelig latter og tom samtale. De har i sinde at have en almindelig storartet stund. Deres fornøjelser begynder i tåbelighed og ender i tomhed. Vi ønsker at få dem således ledet, og at styre os selv således, at vi, når vi vender tilbage til vore hjem, kan have en samvittighed, der er fri for krænkelser mod Gud og mennesker, en samvittighed, der hverken har lidt overlast eller på nogen måde har skadet dem, vi har været sammen med, eller haft skadelig indflydelse over for dem.