Review and Herald 5/06 1888

Elsk hverandre.

”Jeg giver eder en ny befaling, at I skal elske hverandre; som jeg elskede eder, at I også skal elske hverandre. Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, dersom I har indbyrdes kærlighed." Disse ord er ikke et menneskes ord, men vor forløsers ord, og hvor vigtigt det er, at vi lægger os hans undervisning på hjerte. Der er intet, som kan svække menighedens indflydelse mere end mangel på kærlighed. Kristus siger: "De, jeg sender eder som får midt iblandt ulve, vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer." Dersom vi møder modstand af vore fjender, der fremstilles som ulve, så lad os dog passe på, at vi ikke indbyrdes udviser den samme ånd. Fjenden ved meget godt, at dersom vi ikke har kærlighed til hverandre, da kan han opnå sin hensigt og skade og svække menigheden ved at skabe ligegyldighed hos menighedsmedlemmerne. Han kan lede dem til at tænke ondt, tale ondt, beskylde, fordømme og hade den ene den anden. På denne måde skades Guds sag, Kristi navn vanæres, og mennesker lider ubodelig sjæleskade.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.