Elias var et menneske under samme kår som vi, og han bad en bøn om, at det ikke måtte regne; og det regnede ikke over landet i tre år og seks måneder. Og han bad på ny, og himmelen gav regn, og jorden lod sin afgrøde spire frem.« 1 Elias' erfaring fremholdes vigtige lærdomme fos os. Da han på Karmels bjerg opsendte bønner om regn, blev hans tro prøvet; men han holdt ud og vedblev at fremføre sin' bøn for Gud. Seks gange bad han alvorligt, og dog var der intet i tegn på, at hans begæring var hørt; men med stærk tro vedblev han at opsende sin bøn til nådens trone. Hvis han mismodigt havde givet op efter den sjette i gang, ville hans bøn ikke være blevet besvaret; men han holdt ud, indtil svaret kom. Vi har en Gud, hvis øre ikke er lukket for vore begæringer; og hvis vi prøver hans ord, vil han ære vor tro. Han ønsker, at vi skal lade alle vore interesser være gennemsyret af hans interesser; så kan han sende os sin velsignelse; for da vil vi ikke tage æren selv, men vil give Gud æren. Gud besvarer ikke altid vore bønner, første gang vi påkalder ham; for hvis han gjorde det, kunne vi tænke, at vi havde ret til alle de velsignelser og gaver, han gav os. I stedet for at ransage vore hjerter for at se, om vi nærer noget ondt, eller giver efter for nogen synd, ville vi blive ligegyldige og ikke indse vor afhængighed af ham og vor trang til hans hjælp.