I familiekredsen er der ofte nogle med vidt forskellige temperamenter, og mangler i karakteren vil blive synlige hos de forskellige familiemedlemmer i forhold til de karaktertræk, der er blevet opelsket og kælet for. Nogle af familiens medlemmer vil være følsomme, stolte og ærekære; nogle vil være egenkærlige og ufornuftige. Bebrejdende ord kan udtales, som, hvis hjertet er ydmygt, vil have en gunstig indflydelse på dem, der irettesættes, mens de, som er selvoptaget og selvretfærdige, og som føler, at de ikke behøver noget, vil misforstå de ord, der siges til dem i trofasthed mod dem, og forklare og anvende dem forkert. Enhver lille ting, som ikke svarer til deres tanker, vil blive overført til erindringens hal og ved at dvæle ved det, som er ubehageligt, ved at tale om det, vil de blive forandret i karakteren. De vil føle ubetydeligheder som af stor betydning, og de vil dømme hastigt, i høj grad til skade for deres egen moralske og åndelige indstilling, og til skade for deres omgivelser. Nogle i familien vil vise venlighed, så længe fader, moder, søster, broder eller naboer følger deres ideer; men hvis de ikke gør det, holder de op med at vise venlig opmærksomhed og medfølelse. De gør sig selv meget ulykkelige, og andre føler den kolde usympatiske atmosfære, med hvilken de omgiver deres sjæl. De nærer en uforsonlig, pirrelig eller verdslig ånd, efter de omstændigheder, der har påvirket dem; men hvor der vises en sådan ånd, er det tydeligt, at Kristus ikke bor i sjælen.