Review and Herald 27/08 1861

Farlige tider

Jeg fik vist at nogle var bange for at de skulle blive Babylon hvis de organiserede sig; men menighederne i central New York har været det fuldstændige Babylon, forvirring. Og hvis menighederne nu ikke er organiseret sådan at de kan gennemføre og gennemtvinge ordre, har de intet håb for fremtiden. De må spredes i småstykker. Tidligere læresætninger har givet splittelsens elementer næring. Der har været værnet om en ånd der holder øje og anklager, frem for at opbygge. Hvis Guds prædikanter i enstemmighed ville tage deres stilling og fastholde den med beslutsomhed, vil der være en enstemmig indflydelse iblandt Guds hjort. Adskillende forhindringer vil brydes i stykker. Hjerter vil flyde sammen og forene sig som to vanddråber. Så vil der være kraft og styrke i sabbatsholdernes rækker, langt mere vidtrækkende end vi har været vidne til før. Hjerterne hos Guds tjenere bedrøves når de mødes, idet de rejser fra menighed til menighed, og ser andre tjenende brødres modsatrettede indflydelse. Enkeltpersoner har stået parat til at modvirke ethvert skridt Guds folks går fremad. Dem som har vovet at gøre noget, bedrøves i deres hjerter og fortvivles af den manglende samstemmighed fra deres medarbejderes side. Vi lever i alvorlige tider. Satan og onde engle arbejder med mægtig kraft, og med verden på deres side for at hjælpe dem. Og bekendende sabbatsholdere, der hævder at tro den vigtige og højtidelige sandhed, forener deres kræfter med den kombinerede indflydelse for mørkets kræfter, for at bortlede og rive det ned som Gud har planlagt at bygge op. Deres indflydelse står anført som dem, der forhaler fremskridtets arbejde og reform blandt Guds folk.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.