Sabbatten blev givet til hele menneskeslægten som minde om skaberværket. Da den store Jehova havde lagt Jordens grundvold, klædt hele verden i dens klædning af skønhed og skabt alle undere til lands og til havs, indstiftede han sabbatsdagen og helligede den. Mens morgenstjernerne jublede til hobe og alle gudssønner råbte af glæde, blev sabbatten sat til side som Guds mindesmærke. Gud helligede og velsignede dagen, på hvilken han havde hvilet efter hele sit underfulde skaberværk. Og denne sabbat, helliget af Gud, skulle holdes som en evig pagt. Den var et mindesmærke, der skulle stå ned gennem tiderne til afslutningen af Jordens historie.