Da Akan syndede, viste Gud hvordan han ser på synd iblandt dem som bekender at være hans lovlydige folk. Disse ærede han på særlig måde ved at han gjorde dem til vidne for hans store kraft, sådan som det gamle Israel gjorde, og dette fordristede dem til at ignorere hans udtrykkelige anvisninger, blev de til genstand for hans vrede. Gud vil lære sit folk, at ulydighed og synd er en overordentlig uforskammethed mod ham, og det skal der ikke tages let på. Han viser os at når hans folk gribes i synd, bør de straks gøre afgjorte forhåndsregler for at lægge synden fra sig, og at hans rynkede mine ikke skal hvile over hele sit folk. Men hvis dem i ansvarlige stillinger går let over folkets synder, vil hans rynkede mine være over dem og over Guds folk, og vil som helhed blive holdt ansvarlig for de synder, der eksisterer i deres midte. I den måde Gud behandler sit folk viser Han at det er nødvendigt at rense menigheden fra de fejl som eksisterer hos dem. En synder kan sprede et mørke som udelukker Guds lys fra hele forsamlingen. Når folk erkender det mørke der bringes over dem, og de ikke kender årsagen, så bør de alvorligt søge Gud i stor ydmyghed og selvfornedrelse, indtil fejlene hos dem, som sårer Guds Ånd er opsøgt og lagt bort.