Folket på bjerget blev selv udmattet af rædsel og ærefrygt for den usynlige Gud. De kan ikke se på den klare og fortærende ild der blev sendt fra Himlen. De frygter at de vil fortæres i deres frafald og synder. De råber med en røst, som lyder udover bjergene, og som genlyder over sletterne under dem med frygtelig klarhed: »Herren, han er Gud; Herren, han er Gud.« Til sidst opvækkes Israel og bedrages ikke mere. De ser deres synd og hvor meget de har vanæret Gud. Deres vrede vækkes imod Baalsprofeterne. Med en forfærdelig rædsel, var Akab og baalspræsterne vidne til Jehovas kraft forunderlige udfoldelse. Atter høres Elias røst til folket med opjagende befalingsord: »Tag Baalsprofeterne; lad ingen af dem undslippe.« Og folket var parat til at adlyde Elias ord. De pågreb de falske profeter, som havde bedraget dem, og førte dem til Kisjonbækken og der ihjelslog Elias afgudepræsterne med sin egen hånd.