Den schweiziske konferense blev afholdt på dette sted den 10.-14. september, og blev efterfulgt af det europæiske rådsmøde, som fortsætte til den 28. Konfernsen bestod generelt af vore schweiziske brødre, og med repræsentanter fra Tyskland, Frankrig, Italien og Rumænien. Der var næsten to hundrede brødre og søstre samlet; og en mere intelligent og pænt udseende gruppe var sjældent set. Selvom de var samlet fra forskellige nationer, var vi bragt nær til Gud og til hinanden ved vore øjne fæstnet på det ene mål: Jesus Kristus. Vi var ét i tro, og ét i vore bestræbelser på at gøre Guds vilje. Evangeliets indflydelse er at forene Guds folk i et stort broderskab. Vi har kun et forbillede at følge, og det er i Kristus. Verdens skikke og nationalforskelle går tabt i synet af ham. Guds kærlighed, sjælens helliggørelse, nedbryder skillemuren mellem forskellige enkeltpersoners og landes skikke og praksis. Bibelsandhedens store principper fører alle i fuldkommen harmoni. De ti bud accepteres som en regel, et mål for karakter, forener alle i det kristne fællesskabs dyrebare bånd. Dette var Helligåndens arbejde da den steg ned over disciplene på pinsefestens dag.