Johannes Døberen var en mand fyldt med den Hellige ånd fra sin fødsel. Hvis nogen kunne forblive upåvirket af de moralsk fordærvede indflydelser på den tid da han levede, var det viseligt ham. Alligevel var han ikke så dristig at stole på sin egen styrke. Han adskilte sig fra sine venner og slægtninge, for at hans naturlige hengivenhed ikke skulle vise sig at være en snare for ham. Han ville ikke unødvendigt stille sig selv på fristelsens vej, eller hvor luksus eller endog livets bekvemmeligheder ville lede ham til forkælelse i magelighed, ej eller ønskede han at tilfredsstille sin appetit, og således forringe hans fysiske og åndelige styrke. Ved en sådan kurs ville den vigtige mission. som han kom for at udføre, ikke have nået sin fuldbyrdelse.