Gud skænker ikke menneske sine velsignelser uafhængigt af menneskelig indsats. Vi ser dette princip illustreret i naturens verden. Gud har givet os jorden med dens skatte. Han får den til at bære føde til mennesker og dyr, han sender de skiftende årstider, der giver solskinnet, duggen og regnen. Alligevel kræves der, at mennesket gør sin del. Det må samarbejde i Guds plan ved at gøre sig umage under flittige bestræbelser. Ploven må vende mulden, sæden må sås, marken må bearbejdes, ellers bliver der ingen høst.