Første Mosebog giver os en Ganske præcis beretning om de første femogtyve hundre års af menneskehistoriens personlige og sociale liv, og alligevel har vi ikke noget om et barn der født blind, døv, forkrøblet, deformeret eller åndssvagt. Der er ikke noget tilfælde i den bog, om en naturlig død som spæd, i barndommen eller tidlig manddom. Der står ikke noget om mænd og kvinder der dør af sygdom. Mindeord i første Mose bog lyder således: “Således blev (Adams) fulde levetid 930 år, og derpå døde han.” ”Således blev Sets fulde levetid 912 år, og derpå døde han.” Om andre, siger skriften: ”Han levede til en god høj alder, og han døde.” Det var så sjældent at en søn døde før faderen at dette ville blive værd at skrive ned. ”Haran døde i sin fader Taras levetid.” Alligevel var Haran selv en fader før sin død.