Den 25. december er længe blev fejret som Jesu fødselsdag, og i denne artikel er det ikke min hensigt at bekræfte eller betvivle det rigtige at fejle dette på denne dag, men at dvæle ved vor Frelsers barndom og liv. Det er min hensigt at henlede børnenes opmærksomhed til den ydmyge måde som Genløseren kom til verden på. Hele himlen var interesseret i denne store begivenhed, at Kristus kom til jorden. Himmelske budbringere kom for at gøre den Frelsers fødsel bekendt, der har været udlovet og afventet i så lang tid, for de ydmyge hyrder der vogtede deres hjorte om natten på Betlehems sletter. Den første manifestation som tiltrak hyrdernes opmærksomhed ved Frelserens fødsel, var et strålende lys på den stjerneklare himmel, som fyldte dem med undren og beundring. »Og en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en Frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren! Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.« Og i det samme var der med engelen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde: »Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!«