Den 20. nov. fik jeg vist Guds folk, og så at det blev rystet meget. Jeg så nogle med stærk tro og pinagtige råb, bede til Gud. Deres ansigter var blege, og mærket med dyb bekymring, hvilket udtrykte deres indre kampe. Der var fasthed og udtrykt stor alvor i deres ansigter, medens store sveddråber kom frem på deres pander og faldt ned. Nu og da ville deres ansigter lyse op, mærkerne af Guds billigelse, og igen det samme højtidelige, alvorlige og bekymrede udtryk på dem.