Efter at have lidt under deres fjenders undertrykkelse i tyve år, »knurrede israelitterne efter Herren.« De angrede de synder som han havde lagt afstand til, og forsøgte at vende tilbage til deres alliance. Samuel gav dem disse råd: »Hvis I vil omvende eder til Herren af hele eders hjerte, skil eder så af med de fremmede guder og astarterne; vend eders hu til Herren og dyrk ham alene, så vil han fri eder af filisternes hånd!« 1.Sam.7,4 »Omvend eder til Herren af hele eders hjerte.« »Vend eders hu til Herren og dyrk ham alene« - her ser vi hvad praktisk medynk, hjertereligion, blev undervist i Samuels dage, som Kristus underviste i, da han var på jorden. Læreren er i virkeligheden den samme i begge forordninger. Guds krav er de samme. Uden Kristi nåde, var religionens ydre former værdiløse for det gamle Israel. Det er det samme for det morderne Israel. Alle bønner for selvretfædighed er uden nytte, alt håb er grundløs hvis det ikke er baseret på vor Frelsers offer og sejr. Lydighed mod Gud, blev påbudt i Moses, Josuas og Samuels dage, blev gennemført af verdens Genløser.