The Signs of the Times 16/06 1890

Tro og gerninger

[*Formiddagstale i Basel, Schweiz, 17 september, 1885.]
”Men uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.” Der findes mange inden for kristenheden, der hævder, at det eneste, der behøves for at blive frelst, er at have tro; gerninger er intet, tro er det eneste væsentlige. Men Guds ord siger os, at tro uden gerninger er død, fordi den er alene. Mange nægter at adlyde guds bud, alligevel har de meget med tro at gøre. Men tro må have et fundament. Alle Guds løfter er sammen gjort på betingelser. Hvis vi gør hans vilje, hvis vi vandrer i sandhed, så kan vi spørge hvad vi vil, og det skal blive gjort for os. Når vi bestræber os alvorlig på at være lydige, vil Gud høre vore bønner; men han vil ikke velsigne os i ulydighed. Hvis vi vælger at være ulydige mod hans bud, kan vi råbe: ”Tro, tro, blot have tro,” og svaret vil komme tilbage fra det sikre Guds Ord: ”Tro uden gerninger er død.” En sådan tro vil blot være som rungende malm og som en klingende bjælde. For at få gavn af Guds nåde, må vi gøre vor del; vi må arbejde trofast, og frembringe frugter der møder anger. Vi er medarbejdere sammen med Gud. Du skal ikke sidde mageligt og vente på en god anledning, for at gøre et stort arbejde for Mesteren. Du skal ikke forsømme den pligt som ligger lige foran dig; men du skal udnytte de små anledninger som er åbne omkring dig. Du må gå i gang med at gøre dit allerbedste i livets mindre gerninger, tage det arbejde hjertelig og trofast op som Gud i sit forsyn har tiltænkt dig. Uanset hvor lidt, skal du gøre det med al den grundighed som du vil gøre et større arbejde med. Din flid vil værdsættes i himlens optegnelser. Du skal ikke vente på at din vej jævnes foran dig; gå til arbejde og udnyt dine betroede talenter. Du har intet at gøre med hvad verden tænker om dig. Lad sine ord, dit humør, dine handlinger, være et levende vidnesbyrd for Jesus, og Herren vil sørge for at vidnesbyrdet til hans ære, gives med et velordnet liv og en gudfrygtig omgang, skal uddybes og intensiveres med kraft. Dens resultater kan aldrig ses på jorden, men de vil blive tydelig for Gud og engle.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.