Det tabernakel hebræerne konstruerede i ørknen, blev gjort i overensstemmelse med guddommelig befaling. Mennesker kaldt af Gud til dette formål, blev begavet af ham med mere end naturlige evner til at udføre det mest sindrige arbejde. Ikke engang Moses eller disse arbejdsfolk fik lov at planlægge denne bygnings form og opbygning. Gud selv lagde planer og gav planen for denne hellige bygning til Moses, med særlige anvisninger om dens størrelse og form, materialerne der blev brugt, og alle de møbler som den skulle indeholde. Han bragte Moses en miniaturemodel af den himmelske helligdom, og befalede ham at gøre alle ting efter det mønster han fik vist på bjerget. Og Moses skrev alle anvisninger ned i en bog, og læste dem for de mest indflydelsesrige i folket. |