Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til. (2Kor 5,17). Det er kun guddommelig kraft som kan give menneskehjertet nyt liv og fylde sjælen med Kristi kærlighed, noget som altid giver sig udslag i kærlighed til dem han døde for. Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, overbærenhed, godhed, trofasthed, tålmodighed og selvbeherskelse. Når en person er omvendt til Gud får han en ny motivering. Han elsker det Gud elsker, for med den gyldne lænke er livet da bundet til de urokkelige løfter i Jesu liv. Kærlighed, glæde og fred og en ubeskrivelig taknemmelighed vil fylde sjælen, og de som bliver velsignet på den måde, vil sige: Din hjælp giver mig styrke. (Sl 18,35). |