"'Oh nej! min far og moder er metodister; de har altid været imod teateret. Jeg har været i søndagsskole hele mit liv. De plejede at få mig til at synge og recitere fra underholdningsstykkerne da jeg var fire år gammel, og jeg spillede englen og fe-rollerne i replikkerne; og da jeg blev ældre, ordnede jeg altid mellemagterne, komedierne, m.m. Så sammensatte jeg selskabsgrupper fra vore unge menighedsfolk. Først opførte vi "Mrs. Jarley's vokskabinet," og sang "børneforklæde" som støttekoncert for kirken; så blev vi mere ambitiøse, mere velforberedte, og fik private teaterstykker, og sidste vinter lejede vi Mason's Hallen og gav en række Shakespeare-stykker, som bortryddede en stor del af kirkens gæld. Men det var kun andenklasses arbejdet. Jeg ønsker at gøre det egentlige, at gå på scenen som professionel. Min far vil ikke høre om det; men jeg håber at vejen en tid vil åbnes så jeg kan erkende mit hjertes ønske.'