Medarbejdere på vore institutioner behøver den guddommelige oplysning daglig. Men i stedet for at drage nærmere Gud, når de accepterer betroede stillinger synes mange at de har så meget at lave, at de ikke kan deltage i religiøse møder, og deres stemmer høres sjældent i de helliges forsamling. De opfører sig, som om de er så langt fremme, at de ikke behøver at bede inderligt til Gud. De mærker ikke deres stadige behov for at blive oplært og trænet i Kristi skole, så de kan lære hans sagtmodighed og ydmyghed, og de bliver selvophøjede. Ukristelige karaktertræk åbenbares hos dem. De må forvandles, ellers vil de forvolde skade; for med deres ukristelige egenskaber er de ikke kvalificerede til opgaven. De må bringe deres kræfter under Guds Ånds kontrol, så de kan indse nødvendigheden af at søge åndelig hjælp, af at ikke "svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig.” De, som ønsker visdom fra Gud, som ønsker at følge Jesus ved hvert skridt, vil søge lyset, og det vil skinne i deres hjerter. " Da talte de, som frygter Herren, med hverandre. Og Herren lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn." |