Jeg følte at nogle af os – nej, os alle på det tog – havde et stort arbejde at gøre for Mesteren. Havde nogle af dem der var med på toget mistet deres liv, ville de ikke have noget håb at opstå ved første opstandelse. Vidste disse, at den nat havde stået ansigt til ansigt til døden, og Satan havde krævet dem som sine egne, som havde tjent ham, medens Guds hånd var rakt ud for at tjene dem? Hvis disse blot ville være taknemmelige som de burde, ville de forlade fjendens rækker, og gøre deres kald og udvælgelse sikker. Ingen af os er sikker uden Guds omsorg. Vi må overgive vore sjæles varetægt til Jesus, og lægge vore hænder i hans i tro. Jet appellerer til dem som var på dette tog, skulle de læse disse linjer, og gøre en grundigt anger-arbejde. Vil de erkende at Gud har noget til dem at gøre, og ældre deres livs strømme? De må i årvågenhed, tro og bøn, ved at bruge alle nådens midler flittigt, og frem for alt ved Jesu hjælp, som døde for dem, så må de støde synd ud af deres hjerter, vende sig af med at følge Satan. Hvis de liv der blev reddet, helliger sig fra nu af til Jesu tjeneste, vil denne herlige udfrielse udvirke herlige resultater.