Når Mesteren kommer for at ransage sine forvaltere, erkender den ukloge forvalter i al forvirring: »Herre, jeg havde lært dig at kende som en hård mand, der høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte, og af frygt for dig [bange for hvad? -- At Herren vil kræve en del af det lille han var betroet.], gik jeg hen og gemte din talent i jorden; se, her har du, hvad dit er« Da svarede hans herre og sagde til ham: »Du dårlige og dovne tjener, du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte. Så burde du jo have anbragt mine penge hos vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom hjem. Tag nu den talent fra ham og giv den til ham, der har ti talenter; thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Og kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren.