Så vil konger og adelsmænd, mægtige mænd, og fattige mænd, og ringemænd, råbe sammenaller bitterst. De som i deres velstand foragtede Kristus og de ydmyge som fulgte i hans fodspor, mennesker som ikke nedværdiger sig til at bøje for Jesus Kristus, som hadede hans foragtede kors, er nu lamslået i jordens mile. Deres storhed har forladt dem med ét, og de tøver ikke med at bøje sig til jorden for fødderne af de hellige. De erkender med en frygtelig bitterhed at de spiser derse egne frugter, og flydes med deres egne bedrag. I deres formodede visdom vendes bort fra den høje og evige løn, forkastede den himmelske bevæg for jordisk vinding. Jordens glitter og glans facinterede dem, og de blev i deres formodede visdom til tåber. De jublede i deres jordiske velstand, som om deres muligheder var så store at de gennem dem, kunne anbefales til Gud, og derved sikre sig himlen. |