Darius regerede over Medio-Persien i to år efter Babylonens fald. I den tid, blev Daniel kastet i løvekulen og kom uskadet ud. Denne udfrielse fik Darius til at skrive ”til alle folk, stammer og tungemål på hele jorden: »Fred være med eder i rigt mål! Hermed byder jeg, at man, så vidt mit rige strækker sig, skal frygte og bæve for Daniels Gud. Thi han er den levende Gud og bliver i evighed: Hans rige kan ikke forgå, og hans herredømme er uden ende. Det er ham, der redder og udfrier, og han gør tegn og, undere i himmelen og på jorden, han, som reddede Daniel af løvernes vold!« Og Daniel vedblev at have lykken med sig under Dariuss og perseren Kyroses regering. ”