Review and Herald 17/04 1888

Guddommelig Visdom.

Rabbinerne så med mistænksomhed og foragt på alt som ikke lignede verdslig visdom, national ophøjelse, og religiøs eksklusivitet; men Jesu mission var modsat disse store onder, for at rette et fejlagtigt indblik, og udvirke en reform i tro og moral. Han henledte opmærksomheden på et rent liv, et ydmygt sind og hengivenhed til Gud og hans sag uden at give håb om verdslig ære og belønning. Han måtte frigøre gudsfrygten for den snæversynede, egenkærlige formalisme, som gjorde den til en byrde og skam. Han måtte fremholde en fuldstændig, harmonisk frelse for alle. Den begrænsede nationale, afvisende holdning over for andre måtte forandres, for at hans frelse skulle nå til jordens ender. Han frydede sig i ånden, når han så de fattige i denne verden ivrigt tage imod det dyrebare budskab, som han bragte. Han så op mod himmelen og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige." Matt 11,25.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.