Det virkeligt omvendte menneske har ikke tid til at tænke på eller tale om andres fejl. Dets læber er helliggjorte, og som Guds trofaste vidne vidner det om, at Kristi nåde har forvandlet dets hjerte. Det forstår, at det ikke kan tillade sig at tale om modløshed og vantro. Det kan ikke tillade sig at være skarpt og kritisk. Det har ikke fået ordre fra Gud til at straffe de fejlende ved at overøse dem med skældsord.